Denne tekst er adaption af et essay jeg skrev til årsprøven i dansk. Essayet handlede om hvorvidt internettet har gjort os klogere, eller om det mere er det omvendte? Det udviklede sig til en del tanker om internettet, digitale medier og senmodernitet. Teksten her er en redigeret udgave, hvor jeg i selskab med Jonas har forsøgt at gøre den mindre "dansk stil" og mere interessant at læse.
Internettet. Vor tids største opfindelse, som jo i sin tid blev udviklet af det amerikanske militær - ligesom GPS’en. Så hvad, er internettet og dets mange muligheder et dødbringende våben? Det er der selvfølgelig mange der vil prøve at overbevise dig om, ligeledes er der mange der mener at det er den nye frelse (Jesus 2.0?). Jeg tror mere det er ligesom med traktorer, der jo også er et biprodukt af udviklingen af tanken efter første verdenskrig. Det er en praktisk maskine, der er god til det arbejde den er bygget til at udføre, men bliver udskiftet, lige så snart vi har bygget en maskine, der er bedre til det samme arbejde. Internettets primære opgave er jo at dele viden, al verdens viden (og dens sjove billeder af katte).
Men det første der springer op i min hjerne (Local PC) når jeg reflektere over internettet er Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund, specifikt den om tiltro til abstrakte ekspertsystemer. Hele vores tilværelse i det senmoderne samfund er jo et stort netværk af ekspertsystemer, og mange af dem eksisterer endda i kraft af internettet og computere.
Vi har tiltro til at systemet tager hånd om os, til at vi får den bedst mulige uddannelse, til at vores børn bliver passet, at den offentlige transport kommer til tiden, flyene ikke styrter ned når vi flyver og at hvad der står på internettet er rigtigt – eller… det meste af det i hvert fald (bortset fra 4chan).
Nogen mener at vi er midt i overgangen til flydende intelligens. En medierevolution uden lige! For internettet er jo bare et medie, et vældigt alsidigt medie, men dog blot et medie (som vi udforsker på denne blog). Og det i takt med at vores ”flydende intelligens” bliver mere og mere sammensmeltet med internettet.
Skyen bliver en forlængelse af vores bevidsthed, vi har iPhones og andre computere der kan “huske” ting for os. F.eks. behøver jeg ikke huske mine aftaler, for dem husker min kalender, som jo bliver synkroniseret på alle mine devices, for mig. Flydende intelligens betyder også at der er ting jeg ikke behøver vide noget om. For eksempel behøver jeg ikke at vide noget om kvantefysik, så længe jeg ved hvor jeg kan finde den viden på wikipedia eller wolframalpha. Dog kræver det nok noget bestemt baggrundsviden for at forstå artiklen, så på den måde erstatter flydende intelligens ikke “konventionel intelligens”.
Men bliver vi bedre mennesker af internettet? Bliver vi klogere, dygtigere? Vi får i hvert fald mere ”hjerne kapacitet” til at behandle den pågældende situation vi er blevet stillet overfor, og vi har også en ekstra hjerne til rådighed i form af Googles supercomputere(superhjerner?). Men bliver vi klogere af det? Som sådan, nej… – men i kraft af vores flydende intelligens har vi en meget nemmere og hurtigere tilgængelighed af information og viden.
Vi er som sagt nødvendigvis ikke blevet klogere, men vi er bestemt blevet mere effektive, mere alsidige, og viden er nemmere end nogensinde at tilegne sig. Dette er måske ikke “rigtig”, sikker viden, men mere en art af “øh-er-der-ikke-et-eller-andet-med”-viden.
Der hvor problemet med og kritikken af internettet, igen som med alle andre medier, ligger i udnyttelsen og indholdet. Der kan ligge nok så mange avanceret kvantefysiske teorier – men der vil altid være et langt højere antal billeder af katte der ligner Hitler eller noget andet fjollet. Det handler om at have en sund skepsis, være ekstraordinært kildekritiske og bare have en smule almen sund fornuft når man bruger internettet.
Så når kritikerne spørger om Google har gjort os dumme, vil jeg sige at det er snare det modsatte, Det kan godt være vi ikke har lige så meget paratviden, men det er jo også trivielt i kraft af den flydende intelligens og det globaliseret informationssamfund som det vi lever i.
Dem der påstår at være blevet mindre kritiske og mere overfladisk læser har nok snarer noget med den ”Harder, better, faster, stronger” mentalitet der hersker i det senmoderne samfund, og at internettet er en stor uoverskuelig strøm af information, er nok igen snarer et resultat af senmoderniteten end omvendt. På samme måde bringer senmoderniteten, globaliseringen og internettet en langt større konkurrence med sig, og kan man ikke følge med, er det bare ærgerligt.
Internettet er så alsidigt at man kan distribuere viden på uendeligt mange måder, og der er også masser af indholdsskabere som foretrækker ”slow media” frem for ”fast media”, hvilket stadig er digitaliserede medier, men et forsøg på at gøre op med den mangel på den dybde som kritikere af digitale medier efterlyser. Der er selvfølgelig også medier der tager lang tid at producere, og medier der tager kort tid at producere. Dette ses mere tydeligt i bruddet mellem de ældre medier som bøger, taler, musik og deslige og de nye, hurtige og digitale medier. På samme måde som der er forskellen mellem medier der modtages hurtigt og de der modtages langsomt, så er der selvfølgelig også forskellen mellem medier der tager en time at producere, og medier det tager et år at producere.
I sidste ende handler det om at være kræsen i sit valg af indhold, eller som mange medieforskere så fint bruger den kost-metafor ”at have et sundt mix af forskelligt medieforbrug i løbet af dagen”.
Så hvis internettet bliver brugt ”rigtigt” eller i hvert fald effektivt tror jeg at vi bliver klogere! Måske ikke klogere som i forhøjet IQ, men snare i alle de muligheder vi får i kraft af al den viden vi har lige ved fingerspidserne (som f.eks at IQ er en dårlig standard for intelligens).
Internettet er bare et langt hurtigere og lettere tilgængeligt medie end f.eks. bøger. At “søge informationer selv” som det så fint kan siges, kan til tider jo være lige så uoplysende som at søge på google. Hvis du læser en bog på biblioteket er det jo en andens fortolkning af viden, og hvis man ikke ved hvordan man navigerer mellem den viden der tilbydes på biblioteket, så kan man jo komme lige så galt af sted som på internettet. Det er jo ikke utænkeligt at lille Hans Danmark kunne komme til at låne George Orwells 1984 i den tro at han kunne finde noget relevant viden til sit skoleprojekt om 80’erne. Men vi kan jo ikke selv gå ud og opfinde den dybe tallerken hver gang vi vil spise yogurt, men det hjælper at vide hvilket skab den står i.
Et andet eksempel på den flydende intelligens er “GPS-billisme”. Hvor der igen er kritikere der argumenterer for at GPS’er gør os dumme, og gør at vi ikke kan finde vej selv. Det virker som et eller andet romantisk ideal, hvor man ser sig selv stå og smalltalk’e med en italiener som ikke snakker engelsk på vej til Carpi – eller var det Capri? Folk skal jo nok huske de veje de kører tit, der behøver de ikke nogen GPS, hvorfor bruge tid og kræfter på at finde vej, når vi kan outsource den opgave til en GPS?
Det kan godt være at min uforståenhed overfor kritikernes holdninger blot skyldes at jeg er en de ”indfødte” – den nye generation, der formår at udnytte den flydende intelligens og blive klogere gennem internettet og dets enorme og intense vidensdeling. At jeg ikke skal ændre mine medievaner og lære at inkorporere flydende intelligens i min hverdag. Det bliver spændende hvad jeg selv om en 20-30 år skal stå og være uforstående overfor.
I sidste ende handler det nok bare om at have et sundt forhold til internettet som det også er med alt andet. Og det skal jo også nævnes at der altid er kritikere af nye medier. For eksempel bekymrede Platon sig om hvorvidt skriftsproget ville erstatte egentlig menneskelig visdom. Hvilket jo sætter hele vores diskussion om flydende intelligens og medierevolution lidt i perspektiv...
Omvendt hvis nu Platon havde ret, er egentlig menneskelig visdom gået tabt for mange hundrede år siden, og så kan det hele sku’ være godt det samme.